Om Kretaforum.dk
Kretaforum.dk bliver drevet af Brian Pilgaard Rosén
Baggrunden for at drive en hjemmeside om Kreta er at jeg er kommet på øen igennem de sidste mange år, faktisk mødte jeg min kone på min første ferie på Kreta i 1991, vi har siden bevæget os en del rundt på øen og har boet i mere end 16 forskellige byer på flere end 25 hoteller eller i private huse.
Vi har bevæget os rundt på andre græske øer men er altid faldet tilbage til Kreta hvor vi har tabt vores hjerte.
Kretaforum.dk er en oplysnings side til alle der ønsker at tage på ferie på Kreta, før nye rejsende og dem der kommer der for anden, tiende eller tyvende gang, der er altid nye steder at undersøge, og alle er velkommen på Kretaforum.dk og til at komme med kommentarer, spørgsmål eller forslag til nye byer, oplevelser eller andet, så tøv ikke med at skrive til mig på kontaktsiden.
Lidt historie om Kretaforum.dk
Januar 2001:
Kretaforum.dk blev startet op af 6 personer der hver især havde tilknytning til Kreta, Jan Hansen var webmaster og idé manden bag siden.
Version 1 af Kretaforum.dk
Januar 2002:
Jeg overtog webmaster jobbet efter Jan Hansen, da Jan ikke kunne afse tid til hjemmesiden mere, jeg havde været en stor drivkraft ligesom Jan omkring opstarten af Kretaforum.dk og nu også til hjemmesidens fortsatte eksistens.
Version 2 af Kretaforum.dk kom i løbet af foråret 2002
Version 3 af Kretaforum.dk udarbejdes i løbet af 2002
December 2003:
Som webmaster på Kretaforum.dk overtog jeg hjemmesiden og de udgifter der er med at drive siden da der ikke rigtig var tilslutning fra de sidste der var med fra starten.
August 2007:
Kretaforum.dk kommer i en ny version 4, der afløser den 5 år gamle version 3
Januar 2013
Kretaforum.dk kommer i en ny version 5, opbygningen blev markant ændret fra den måde hjemmesidens opbygning i Microsoft Frontpage var, og til et Joomla cms system (Content Management System)
Februar 2017
Kretaforum.dk kommer i en ny version 6, nyt design og opdatering til Joomla 3, billegalleri på by siderne osv.
Marts 2023
Kretaforum.dk kommer i en ny version 7, opdateret til Joomla 4 og med ny skabelon (nyt design)
December 2024
Kretaforum.dk kommer i en ny version 8, opdateret til Joomla 5, jeg er startet på at få siden oversat til engelsk og vil i løbet af 2025 få oversat hele siden, det tager dog tid da teksten på mange af siderne bliver gennemgået og opdateret.
Nyhedsmail
I kan tilmelde jer nyhedsmail fra Kretaforum.dk hvor der vil komme nyheder om Kreta, Kretaforum.dk samt rejsereklamer.