Inforside om Panormo
Panormo er en typisk kretensisk by med hyggelige, smalle gader og gamle venetianske bygninger, og er som så mange steder en af de smukkeste landsbyer på Kreta.
Panormo har mange gode taverner/fiskerestauranter, da det er en fiskerby. Der er en del små fine butikker med smykker, kunsthåndværk og souvenirs. Der findes en bager og en slagter samt et par supermarkeder, byen supermarkeder.
Bystranden er ideel til børn, da den ligger beskyttet af havnens mole. Byen har 2 strande plus et par mindre, som kan være mindre fremkommelige.
Selv om der er en del turister i byen, så er den charmerende græske atmosfære bevaret, og med en stemning af hygge, varme og venlighed er det virkelig et sted at besøge og en by, hvor man kan slappe af og nyde den typiske kretensiske gæstfrihed.
Rethymnon ligger kun 22 km vest for Panormo, så der er ikke langt til barer og diskoteker eller til et stort antal butikker i det sofistikerede Rethymnon, Iraklion ligger 55 km øst for byen.
Der er vandsportsmuligheder, fisketure, snorkling, dykning, kanoture, vandcykler osv. i Panormo, så der er noget for hele familien.



EN