Bali

Bali

Bali set fra vejen mod Iraklion
Bali

Bali

Den lille havn i Bali Hvor der stadig fiskes fra

Vælg dit sprog

Infoside om Bali

Bali er en idyllisk ferieby beliggende cirka 30 km øst for Rethymnon og 50 km vest for Iraklion.
Byen ligger lidt beskyttet inde i en smuk bugt omgivet af frodige grønne bjerge, og området er kendt for sine rolige strande, krystalklare vand og charmerende atmosfære.
Bali var i tidens morgen en lille fiskerby der nu har vokset sig til et større turiststed, og selv om Bali nu er blevet et turiststed i flotte omgivelser ligger fiskerens både stadig i havnen hvor der også ligger turbåde f.eks. til Rethymno eller en turbåd langs kysten for at udforske skjulte strande og grotter.

Der findes flere små hyggelige børnevenlige strande i Bali hvorfra man også med fordel kan snorkle fra da der findes mange fisk i det klare vand.
De mest kendte strande er Livadi Stranden som er en bred og familievenlig strand med lavt vand, Varkotopos Stranden som er perfekt til børnefamilier da den ligger i en beskyttet bugt og Karavostasi Stranden som er en rolig og romantisk strand med fantastisk udsigt.

Bali er også et godt udgangspunkt for vandreture i det omkringliggende bjerglandskab eller udforskning af nærliggende landsbyer som Panormos og Margarites, der er kendt for deres keramik, og selv om Bali primært er en ferieby kan du opleve et strejf af Kretas kultur gennem de små kirker og lokale traditioner.

Taverner, bar og butikker ligger fortrinsvis i centrum hvorimod hoteller og ferielejligheder ligger på de stejle bjergskråninger med udsigt over den skønne bugt.
Der går ofte busser til Iraklion og Rethymno/Chania hvor der findes masse butikker at handle i.