Frangokastello

Frangokastello borgen ligger lige ud til havet, det er den eneste af de venezianske borge, der næsten står intakt udvendigt.
Frangokastello borgen blev opført fra 1371 - 1374, og har en størrelse på ca. 60 x 30 meter. det var senatet i Venezia der satte dette bygningsværk i gang og man ser da også et relief af den venezianske Sct. Markus løve og det venezianske våbenskjold, de indvendige bygninger er dog af tyrkisk oprindelse som blev bygget under den Osmanniske besættelse. 

Med opførelsen af borgen kunne venezianerne kontrollere kysten og forsvare sig mod angreb fra pirater og ikke mindst mod de gentagne angreb fra den lokale befolkning fra Sfakia.

Da tyrkerne i midten af 1600-tallet erobrede Kreta, besatte de også borgen, og det var faktisk her, at den første oprørsleder, Daskalogiannis, i 1771 med sine 70 mand måtte overgive sig til den nye besættelsesmagt. Barba-Pantzelios, en fattig ostemager fra Mouri nord for Sfakia, fortæller i sin sang To tragoudi tou Daskalogianni fra 1786 (vers 683 ff.), om forløbet:

Herefter blev Daskalogiannis med sine mænd sendt til Iraklio, hvor de blev tortureret til døde på det grusommeste.

Siden tyrkertiden har de lokale myndigheder afholdt lege til ære for Agios Nikitas den 18/ 15. september, hvor man kappes i løb, hestevæddeløb og skydning m.m. Legene slutter med fest og dans. Helgenfesten, der tidligere var en af de største på Kreta, har man forsøgt at genoplive.

Mange år senere, i januar 1828, mens den første græske stat var ved at blive dannet på hovedlandet, drog frihedskæmperen Chatzimichalis Dalianis fra Ipiros på det græske fastland til Kreta med 100 ryttere og 600 fodfolk for at hjælpe kretenserne i deres frihedskamp mod tyrkerne. Hvad Chatzimichalis manglede i militært overblik, havde han til gengæld i (dumdristigt) mod. 
Få måneder efter sin ankomst til Kreta, indtog han Frangokastello, hvorfra han ville slå tyrkerne, men allerede 18. maj blev han omringet af Mustafa Pashas styrker, senere kendt for erobringen af Arkadi klostret i 1866.
Chatzimichalis red overmodigt ud mellem den talstærke, tyrkiske hær for at slå så mange som muligt ihjel. Selvfølgelig blev han hurtigt selv hugget ned. Hans mænd fortsatte kampen i seks dage, indtil de blev nødt til at overgive sig, tvunget af sult og tørst. Tyrkernes sejr varede nu ikke længe, for sfakioterne havde lagt sig i baghold i bjergene og dræbte omkring 2.000 af dem.