Infoside om Plaka
Landsbyen Plaka blev i tv serien Nisi (Øen) kendt som stedet hvor man sejlede til Spinalonga, de spedalskes Ø
Plaka var for år tilbage blot en lille fiskerlandsby hvor der kun kom tilfældig rejsene forbi, dette har dog ændret sig og i dag findes der flere traditionelle tavernaer, turist butikker og flere store luksus hoteller uden for byen, i selve Plaka findes der kun nogle enkelte hoteller.
Vil man bo i Plaka vil man om dagen opleve at der er masser af turister i byen der sejler over til Spinalonga, og når de kommer tilbage tager de sig et måltid på en af tavernaerne inden de køre tilbage til deres feriested, enten i egen bil eller i en af de busser der kører turisterne til byen for at sejle over til Spinalonga.
Efter kl. 17.30 hvor de fleste turister har forladt byen kan man nyde stilheden, de dejlige gamle huse og fornemmelsen af det oprindelige Kreta.
Plaka er meget mere end stedet hvor man sejler til Spinalonga og hvor tv serien Nasi (Øen) er optaget, byen har et par dejlige sten strande med det klareste turkisblå vand, ved en køretur i området møder man maleriske landsbyer og de gamle vindmøller ved Vrouchas.
Når man køre til Plaka kan det anbefales at køre ad den gamle vej over bjergene, man drejer fra i Neapoli og følger den gamle vej til Elounda og drejer fra til Plaka, man kommer ned til Plaka ad små kroget veje med Spinalonga i baggrunden.