Infoside om Sitia
Sitia er stedet uden masseturisme, beliggende på Østkreta.
I Sitia finder man en charme og ro som ikke findes mange steder på Kreta i en større by, mændene sidder fra morgenstunden med en kop kaffe på en af de mange caféer ved havne promenaden og diskutere inden de skal på arbejde, det samme sker om eftermiddagen hvor de så også spiller backgammon og igen diskutere.
Der er en hyggelig atmosfære i byen selv om der er en havn med færger og både der daglig sejler ind og ud, og lufthavnen hører man ikke selv om den kun ligger 10 minutters kørsel fra byen.
Sitia er relativ uspoleret af den sparsomme turisme der er, så man kan sagtens nyde en Raki, Retzina eller lokal vin fra området mens du hører dagligdagens summen fra havnens liv, små fiskerbåde og lokalbefolkningens gøren og laden.
Stranden i Sitia strækker sig 2 km., den fine sandstrand starter lige ved havnen, stranden er meget børnevenlig da den ligger i en bugt der beskyttet den mod vind og store bølger.
Sitias gamle bydel har bevaret sine traditionelle huse og gårdhaver, gå en tur i de atmosfærefyldte og charmerende trappegader eller gå en slentretur langs havnepromenaden, uanset hvor end du går er det malerisk eller der er lige et motiv du må ta med kameraet.
Sitia er en havneby og et af de økonomiske centre i Lasithi regionen på Kreta, der går færge til flere byer fra Sitia som f.eks. Heraklion og Chania, men også Milos, Santorini og Athen (Priæus) kan man komme til fra Sitia.
Sitia har også en lufthavn med indenrigsflyvninger til Athen, Preveza og Alexandroupolis.
Apollo og Spies flyver direkte til Sitia fra København og Norge, men de fleste gæster kører hoteller til sydkysten til byerne Makrygialos eller Irepetra på Kretas sydkyst.
Landbruget har stadig en stor indflydelse på økonomien i Sitia området, der produceres vin, rosiner, oliven og nogle af de bedste olivenolier kommer herfra.
Sitia er grundlagt af Minoerne, da venetianerne i 1204 erobrede Kreta udvidet de byen og brugte den som base for operationer i det østlige Middelhav, byen blev ødelagt flere gange, senere genopbygget af tyrkerne i 1870.
Læs mere historie om Sitia her (https://da.wikipedia.org/wiki/Sitia)