Elafonissis

Er man til natur, strand og bjerge samtidig opholder på Vestkreta, kan man ikke komme uden om Elafonissi eller Lafonissi som det også hedder.
Navnet stammer fra øen som ligger blot få meter fra selve Kreta.

I de senere år er der sket er stor forandring med området, som tidligere har været et sted nærmest kun kendt af lokale, til op gennem 70´erne og frem til 90´erne at være et sted hvor turismen næsten tog overhånd.
Række på række af liggestole med tilhørende parasoller, et par ”usmagelige” cantinaer og enkelte opsatte toiletskure var, hvad der mødte den uendelige strøm af turistbusser. Og ja, de mange gæster på denne dejlige ø skulle da have lov at se og opleve Europas Maldiverne, som området også populært kaldes. Men det kan ikke siges ofte nok, det kan blive for meget.
Heldigvis er området stort nok til at det ikke føles overrendt og alle kunne finde deres egen lille spot og nyde stedet.

Den største ø, Elafonissi, gemmer på en frygtelig historie fra krigene mod tyrkerne, i påsken 1824 var kvinder og børn flygtet ud på øen og tyrkerne belejrede dem, da de ikke kunne få fat i mændene, endte de med at "slagte" de i alt ca. 850 kvinder og børn, de ville også plyndre klostret Chrysoskalitissa, men de lokale biavlere fik forhindret dette og fik drevet tyrkerne på flugt.

For ganske få år siden blev man yderligere opmærksom på, ikke kun stedets tragiske historie, men også dets fantastiske natur og sjældne planter, så der er via EU-midler sket er forandring, så der i dag er lavet mindre og korte gangstier af træ, afmærket rute ovre på selve Lafonissi og små beskyttende hegn om de mest sjældne og særegne træer og buske.

I lange periode maner det naturens kræfter således at man kan gå tørskoet over til Elafonissi, øen som hele området er opkaldt efter, mens strøm og vinde gør at man til andre tider lige skal have fodtøjet af, når man går derover.

Der er nu igen, efter et par års forbud, kommet liggestole og parasoller, men under mere kontrolleret form. Om man kan lide det er en smags sag, men det synes ikke så voldsomt. En enkelt cantina er der blevet plads til, toiletfaciliteter og masser af fantastisk natur.

Og de mange turistbusser kommer stadig i en lind strøm, men der er plads til alle.

Turen til Elafonissi kan gøres gennem Topolia kløften, hvor der lige før tunnelen er en lille cantina med forfriskninger som kaffe, vand og is. Så tag bare en pause og nyd kløften og lad fantasien gætte på hvad der gemmer sig efter tunnelen.

eller langs vestkysten forbi Kissamos. Begge ruter har sine bjergtagende scenerier og man bliver aldrig træt af den storslåede natur. Det kan varmt anbefales at gøre turen gennem Topolia derned, gøre stop ved Agia Sophia grotten. 

Derefter forsættes videre gennem Elos, som er kendt for sine mange kastanjetræer langs vejen umiddelbart før man kommer dertil. Der afholdes hvert efterår en festival netop til fejring af kanstanjehøsten. 

Videre er der langs vejen rig mulighed for at forsyne sig med lokal honning, urter og olivenolie, alt sammen noget der sælges fra små ”boder”.

En ting skal dog anbefales, hvad enten man er på vej hjem eller gerne vil tage en overnatning dernede, er Tavernaen Glykeria stedet, både til et enkelt og billigt måltid, men så sandelig også et sted med mulighed for overnatning efter en lang dag på stranden. At sidde med lidt godt at spise, noget køligt at drikke og samtidig nyde solnedgangen med frit udsyn over havet mod vest. Er selv kommet der gennem snart 25 år og anbefaler det gerne. Kan det blive bedre?

Vælger man at køre langs vestkysten er der rig mulighed til at lade sig begejstre af den fantastiske udsigt der er over Middelhavet mod vest. Man kan også komme tæt på Falássarna ad denne rute, som også er et fantastisk område med en dejlig finkornet sandstrand. Måske et besøg værd til en anden strandtur?

Der er også mulighed for at slå et smut indenom klostret, Chrysoskalitissa, som ligger ca. 500 m efter det sted hvor der drejes fra det sidste stykke mod Elafonissi. Klostret er kendt som stedet, hvor alle ”ikke syndere” vil kunne se det gyldne trin på vej op. Klostret har åbent dagligt og der er fri adgang. Den lille kiosk med souvenir har normalt først åbent fra starten af juli. 

Det er ikke noget problem at komme dertil, og vil man ikke køre selv, kan man blot tage med en af de mange arrangerede ture, som kan købes enten via sit rejsebureau eller ved en af de lokale arrangører. 

Er der noget mere dejligt og livsbekræftende end en god dag i naturen med bjerge, kløfter og dale og ikke mindst havet? Jeg synes det ikke.

Turen fra f.eks. Chania kan gøres på ca. 2 timer uden stop og er ca. 85 km lang.

Tilbage er bare at sige god tur.

Kretaforum.dk takker Per Østenfjeld med hjælp til tekst og foto på denne side.